WEEKENDKURSER EFTERÅR 2021

Jeg er simpelthen utrolig stolt af at kunne fremlægge et så fantastisk
program for efteråret 2021 og foråret 2022 –
Det er med nogle af de bedste nutidige danske kunstnere og undervisere –
Så gå på opdagelse – bliv inspireret – og skynd dig at melde til ..
for pludselig er der udsolgt.

De rareste hilsner Mai-Britt Schultz

Jeg sletter kurserne efterhånden, som de er afholdt

OPRETTES
EXTRA PORTRÆT WEEKENDKURSUS MED MAI-BRITT SCHULTZ
4. og 5. december kl. 10.00 – 16.00
Da det sidste var helt udsolgt. PRIS 1.800 kr + modelpenge

Vi har malet portrætter i årtusinder, og forsøgt at fastholde udtryk og ansigtet af konger og dronninger, og mennesker vi holder af. Det er svært at få det til at ligne, og se hvad det egentlig er der sker i et ansigt, men også utrolig interessant. På det her kursus lærer du at se og blande hudens farver, og forstå ansigtets opbygning, og du har tid til at fordybe dig i flader, former og lysets indvirkning. Vi arbejder både efter fotografi og levende model. Fokus kommer til at ligge på farverne i huden..

UDSOLGT
STILLEBEN-MALERI I OLIE – MED NINA WINTHER
WEEKENDKURSUS 12. & 13. & 14. NOVEMBER 
fredag kl. 18.30 – 21.00 lørdag og søndag kl. 10.00 – 15.30
Pris: 2.000 kr.

Den klassiske malediciplin stilleben er den ultimative øvelse, hvis du ønsker at forbedre lyseffekten, dybden og din evne til at blande de farver, du ser. Nina Winther vil tage dig ved hånden og gå igennem hvert trin i den klassiske europæiske malemetode fra gamle dage, på en overskuelig og simpel måde så alle kan følge med, uanset tidligere erfaring med oliemaleri.
På kurset sætter I hver især et stilleben op, med smukke objekter som frugt, kranier, blomster og porcelæn, hvorefter du bruger det meste af tiden på at male disse. Indimellem laver vi små relevante male- og tegneøvelser.
Du kan se mere om hvad denne dygtige kunstner laver her: https://da.ninacwinther.com/

OPRETTES
MODERNE AKRYL MALERI MED METTE RISHØJ
Eksperimenterende maleri / Motiver og kontraster
WEEKENDKURSUS 27. og 28. november kl. 10.00 – 15.30
PRIS 1.800 kr

Jeg har før haft denne spændende maler som gæstelærer, og jeg er sikker på, at hun vil sparke dig i gang med nye inspirerende malemåder og motiver. Du kommer til at arbejde med foto projicering på lærred, med fokus på at vælge og fravælge dele af motivet, evt. med flere motiver oven i hinanden. Vi skal arbejde med kontrast- og struktur og afdækning m bl.a. malertape. Du vil lære hvad felter og arbejdet med lag kan gøre ved dine værker.
Du kan se mere om Mette Rishøj på hendes hjemmeside: https://metterishoj.dk/

Når der er nok tilmeldte, som hovedregel seks – betaler du som hovedregel
for kurset , melder du fra mindst en uge før, får du pengene retur, minus 500 kr. i depositum ved aflysning, får du selvfølgelig alle pengene retur.
Det betyder så også, at jeg garanterer kurset bliver til noget,
Depositum tilbagebetales ikke, men kan overdrages.

Du kan altid arbejde i malersalen til kl. 22 om lørdagen. Du medbringer selv materialer, hvor intet andet er nævnt –
Alle kurserne er inkl. kaffe, te etc.