CV KORT

CV LANGT

Kort Curriculum Vitae

En god formidler der evner at gøre indtryk til udtryk

Jeg er født i 1962, bor og arbejder på Tåsinge.
Samlevende med journalist m.m. Martin Ramsgård
Jeg er et levende, energisk og engageret menneske,
og kan lide at have mange bolde i luften.

Uddannelse:
Jeg er uddannet Scenograf fra Danmarks Design Skole i København i 1988,
og har et utal af supplerende kurser i bagagen, formidling, fundraising, kunsthistorie etc.

Undervisning:
Jeg har undervist i over 30 år – i kulturhistorie og billedkunst m.m. på højskoler, kunstskoler, seminarier, gymnasier, folkeskoler, efterskoler, aftenskoler, efteruddannelseskurser m.m.
Har været Sommerforstander på Ryslinge Højskole flere somre.  
Desuden underviser jeg erhvervslivet og iværksættere i synlighed og branding.

Kragekær Kunstskole:
Jeg har haft min egen velbesøgte kunstskole ude på Tåsinge siden år 2000.

Kunstnerisk virke:

Jeg har udstillet mange steder, bl.a. Brandts Klædefabrik, Kunstbygningen i Roskilde, SAK kunstbygningen i Svendborg, Vejle kunstforening, foruden en mængde kunstforeninger, bl.a. Svendborg Kommune SKAT, COWI, KOMPAN, EGN, Fyns Amts Avis m. fl. Jeg har lavet tre store mobiler/skulpturer til Svendborg Festdage.
Senest har jeg malet to lysskabe til projektet ”RØDT LYS STOP” 2020 Billedkunst i byens rum
og lavet forlægget til det store kirketæppe i Hesselager Kirke som indvies sep. 2021.

Som Scenograf, har jeg lavet en hel del forestillinger, senest Dannebrog på Baggårdsteateret, og er PT. i gang med at lave den store signaturforestilling til Landsstævnet 2022 ”Fjeren og Rosen” i samarbejde med Baggårdsteateret og Svendborg kommune.

Bøger:

Jeg beskæftiger mig meget med historie, og kulturhistorie, og har skrevet og tegnet flere historiske bøger: ”Historien om Svendborg”, ”Ambrosius Stub” og ”Willemoes en dansk søhelt”
“Det vidste du ikke om Danmark”, ”Det vidste du heller ikke om Danmark”, De sidste to skrevet sammen med Rasmus Dahlberg og udkommet på Gyldendal.
Jeg har desuden illustreret en hel del børnebøger, sangbøger, avisartikler, foldere etc.

Tovholder:
Jeg har været tovholder på en del projekter, bl.a. de mange events i forbindelse med 300 året for Ambrosius Stub, Kunst i Hverdagen støttet af kulturregion Fyn, Historiens dage i Svendborg, HC Andersen festivalen i Svendborg m.m.

Det lange CV kan ses her – https://www.mai-britt-schultz.dk/cv-langt/

Hvis du er mere interesseret – kan du læse det lange ..