weekend forår 2024 2

   

DEN LØSAGTIGE SKITSE SOM UDTRYK – MED OLE LEJBACH WEEKENDKURSUS – 17. & 18. februar lør- og søndag kl. 10.00 – 15.30 Pris: 2.000 kr.      Kurset kører, men der er ledige pladser

At tegne er ikke bare at se; men også at huske hvad du har set. Det er hvad en hurtigt nedfældet skitse kan, hvor få streger/farver er nok til at fastholde det valgte motiv, det være sig et landskab, en nature morte etc. Vi skal arbejde videre og fastholde dette udtryk i tegningen/maleriet/akvarellen, så det færdige værk fremstår levende, oplevet og med skitsens sprøde karakter bevaret. Ole Lejbach er en super tegner, billedkunstner, med en levende og engageret tilgang til skitsen. Du kan bruge dette kursus både som en måde at blive bedre til at fastholde indtryk, og til at blive en bedre tegner og oplever. Se mere om Ole her: www.olelejbach.com

LØSN DIN AKVAREL OP – MED MAI-BRITT SCHULTZ WEEKENDKURSUS 24. & 25. FEBRUAR lør- og søndag kl. 10.00 – 15.30 Pris: 1.800 Kurset kører – få ledige pladser

Akvarel er sjovt og spændende og vildt udfordrende. Og alligevel så enkelt – det er i helt simpelt vand, farvepigment, pensel og papir – og en hulens masse øvelse -Her koncentrer vi os om lørdagen om teknikken, f.eks. hvordan man bruger penslen bedst, hvordan får man farven til at flyde, hvilke farver kan hvad. Jeg viser dig, bl.a. hvordan du kan lege sammen med i stedet for at kæmpe med farverne. Om søndagen arbejder vi hele dagen med et motiv, hvor vi prøver forskellige måder at lave det samme motiv. Du kan være med og få stort udbytte af det her kursus, om du pakker dine farver ud første gang, eller du er en erfaren akvarelmaler. Har du været med i 2023 – så får du flere udfordringer om søndagen 🙂

PORTRÆTMODELLERING MED LAUGE VOIGT WEEKEND KURSUS 2. & 3. MARTS lør- og søndag kl. 10.00 – 15.30 PRIS: 1.800 kr + 250 til model og ler. UDSOLGT

Prøv at modellere et portræt efter en levende model, med en af Danmarks bedste portræt skulptører. Du vil få en meget bedre fornemmelse af ansigtets forskellige komponenter, så du også bliver bedre til også at male portrættet. Vi arbejder efter levende model det meste af tiden. Lørdag formiddag stiller vi op, og gør klar , og så har vi model begge dage – Du er velkommen til at medbringe din egen model. Vi satser ikke på at brænde busterne, men de kan sagtens holde i årevis alligevel. Se mere på www.laugevoigt.dk

LYS & SKYGGE MED MAI-BRITT SCHULTZ BÅDE FARVE OG SORT/HVID WEEKENDKURSUS – 9. & 10. marts lør- søndag kl. 10.00 – 15.30 Pris: 1.800 kr Kurset kører, men der er enkelte ledige pladser

  Mange har udfordringer med skygger både i tegning og maleri. På dette kursus skal vi arbejde koncentreret med at skygger. For hvad farve har de egentlig, og hvorfor ? Hvordan får man form og dybde på de genstande du gerne vil male eller tegne? Du får vist og forklaret, hvorfor det er svært at gengive det du ser, og så får du en masse redskaber til at blive meget bedre til at se og forstå skyggernes væsen. Det bliver et lille effektivt hold, så du får maksimal udbytte af weekenden. Vi går i dybden, med forståelsen af, hvad linjer og lys og skygge kan gøre. Du vil have en langt bedre forståelse af gengivelsen af de fleste ting efter kurset. På kurset snakker vi om, hvad dine udfordringer er – og så får du konkrete værktøjer til at løse dem.

NYT POPUPKURSUS MED ERIK REINERT DER ER NOK, MEN LEDIGE PLADSER.

WEEKENDKURSUS – 16. & 17. marts lør- søndag kl. 10.00 – 15.30 Pris: 2.000 kr. – Erik er en gudsbenådet akvarelmaler med et godt øje for at få lyset frem, og pga. aflysningen af Martin Gekkos kursus – har jeg spurgt ham, om han pga mange forespørgsler vil komme og undervise den weekend – og det er faldet på plads – så kom og få en oplevelse for Erik er en god formidler og godt selskab! Prøv og se hvad han laver via Facebook eller instagram !