WEEKENDKURSER FORÅR 2024

Så er alle de fantastiske vinter og forårskurser 2024 på plads –
og der er mange skønne kurser – med fantastiske gæstelærere … kort sagt masser at glæde sig til –
Jeg sletter kurserne efterhånden som de er afholdt.
Du kan se betalingsbetingelser, m.m. her SE HER

Alle weekendkurser er med kaffe og the

 

 

LØSN DIN AKVAREL OP – MED MAI-BRITT SCHULTZ
WEEKENDKURSU
S 24. & 25. FEBRUAR
lør- og søndag kl. 10.00 – 15.30
Pris: 1.800
Kurset kører – få ledige pladser

Akvarel er sjovt og spændende og vildt udfordrende. Og alligevel så enkelt – det er i helt simpelt vand, farvepigment, pensel og papir – og en hulens masse øvelse -Her koncentrer vi os om lørdagen om teknikken, f.eks. hvordan man bruger penslen bedst, hvordan får man farven til at flyde, hvilke farver kan hvad. Jeg viser dig, bl.a. hvordan du kan lege sammen med i stedet for at kæmpe med farverne.
Om søndagen arbejder vi hele dagen med et motiv, hvor vi prøver forskellige måder at lave det samme motiv. Du kan være med og få stort udbytte af det her kursus, om du pakker dine farver ud første gang, eller du er en erfaren akvarelmaler.
Har du været med i 2023 – så får du flere udfordringer om søndagen 🙂

PORTRÆTMODELLERING MED LAUGE VOIGT
WEEKEND KURSUS 2. & 3. MARTS
lør- og søndag kl. 10.00 – 15.30
PRIS: 1.800 kr + 250 til model og ler.
UDSOLGT

Prøv at modellere et portræt efter en levende model, med en af Danmarks bedste portræt skulptører. Du vil få en meget bedre fornemmelse af ansigtets forskellige komponenter, så du også bliver bedre til også at male portrættet. Vi arbejder efter levende model det meste af tiden. Lørdag formiddag stiller vi op, og gør klar , og så har vi model begge dage –
Du er velkommen til at medbringe din egen model. Vi satser ikke på at brænde busterne, men de kan sagtens holde i årevis alligevel.
Se mere på www.laugevoigt.dk

LYS & SKYGGE MED MAI-BRITT SCHULTZ
BÅDE FARVE OG SORT/HVID
WEEKENDKURSUS – 9. & 10. marts
lør- søndag kl. 10.00 – 15.30
Pris: 1.800 kr
Kurset kører, men der er enkelte ledige pladser

Mange har udfordringer med skygger både i tegning og maleri. På dette kursus skal vi arbejde koncentreret med at skygger. For hvad farve har de egentlig, og hvorfor ? Hvordan får man form og dybde på de genstande du gerne vil male eller tegne?
Du får vist og forklaret, hvorfor det er svært at gengive det du ser, og så får du en masse redskaber til at blive meget bedre til at se og forstå skyggernes væsen.
Det bliver et lille effektivt hold, så du får maksimal udbytte af weekenden.
Vi går i dybden, med forståelsen af, hvad linjer og lys og skygge kan gøre. Du vil have en langt bedre forståelse af gengivelsen af de fleste ting efter kurset. På kurset snakker vi om, hvad dine udfordringer er – og så får du konkrete værktøjer til at løse dem.

DETALJERIG AKVAREL MED MARTIN GEKKO ER AFLYST

POP OP KURSUS MED ERIK REINERT
WEEKENDKURSUS 16. OG 17. MARTS
LØRDAG OG SØNDAG 10 -15.30
PRIS 2.000 KR. – KURSET KØRER

Erik er en af danmarks bedste akvarelmalere, og en god formidler af sine opdagelsesrejer ind i akvarellens forunderlige univers. Pga. en aflysning blev der plads til et ekstra weekendkursus som kun kan anbefales – tjek selv hans facebook og instagram.

ABSTRAKT LANDSKAB I AKRYL MED MAI-BRITT SCHULTZ
TRE DAGES WEEKENDKURSUS –
5. 6. og 7. april
fredag kl. 18.30 – 21.00 lør- og søndag kl. 10.00 – 15.30
Pris: 2.000 kr.
Ledige pladser

Billedet er malet af Marian, som er en af mine kursister.

Hvordan får man maling til at ligne et maleri?
På det her kursus skal vi arbejde med at finde mønstre og former i naturen, som vi bruger til at skabe malerier, med en fortælling om det sete og oplevede.
Vi ser på billeder, og snakker om hvad der virker i abstrakte malerier, og hvordan du kan bruge hverdagen som inspiration til at male. Vi kommer til at arbejde både i store og små formater, og det er et ”lær, mens du gør” malekursus, så du kommer til at male rigtig meget selv. Vi arbejder med spartler, hænderne, plastikaftryk, klude og pensler – alt efter hvad du finder interessant.
Fredag aften snakker vi om motivvalg og farver og udtryk, og du får etableret din malerplads, så vi er klar til at gå på maleriet lørdag og søndag.
Lørdag er du velkommen til at blive og male til ca. kl. 21

 

PASTELMALERI – MED SILJA SALMISTU
WEEKENDKURSUS 13. & 14. APRIL
lør- og søndag kl. 10.00 – 15.30
Pris: 2.000 kr.
Ledige pladser

Silja har været på kunstskolen før, og der er flere, der har spurgt efter et nyt kursus.
Hun er en af verdens bedste pastelmalere, og hun deler glad og gerne ud af al sin viden, om de smukke pastelkridt. Du kan se frem til et medrivende og kompakt kursus.
Du skal helst have arbejdet lidt med tørpastel, for at få noget ud af kurset. men så kan du også se frem til en weekend, hvor du bliver proppet med nye tips, og gode fif.

MENNESKET I FARVER MED MAI-BRITT SCHULTZ
WEEKENDKURSUS – AKRYL- AKVAREL ETC:
20. & 21. april lør- og søndag kl. 10.00 – 15.30
Pris: 1.800 kr. + ca. 150 kr. i modelpenge
Kurset kører – der er få ledige pladser

Du er måske en af dem, som gerne vil male mennesker på dine billeder? Men har svært ved at få proportionerne på plads. Men det er svært for de fleste for, trods vi alle ved hvordan et menneske ser ud, er det svært at få styr på. Så det her kursus handler om proportioner, om hvordan du kan bruge forskellige metoder til at få styr på dem. Alt med udgangspunkt i det menneskelige legeme. Du kommer til at tegne, og male både dele og hele mennesker. Lørdag formiddag ser vi inspiration, gennemgår kroppens proportioner, skygger, forkortninger etc. og tegner hinanden. Desuden lærer du hvordan du kan bruge fotografier til at få styr på proportionerne. Hele søndagen arbejder vi efter en levende model.

DET ENKLE UDTRYK MED CAMILLA WEST
27. og 28. april
lør- og søndag kl. 10.00 – 15.30
Pris: 2.000 kr.
Kurset kører få ledige pladser

Camilla er blandt de bedst sælgende danske landskabsmalere, med udstillinger over det meste af Europa. Og hun er en super dygtig underviser, som inspirere og guider dig ud i forenklingens kunst. Med afsæt i den natur der omgiver os i Øhavet.
Kurset er henvendt til både olie og akryl malere.
Du kommer til at lære en masse om til og fravalg, og hvordan du kan bearbejde indtryk til forenklede udtryk.

FORÅRSLANDSKAB – MED MAI-BRITT SCHULTZ
AKRYL- AKVAREL ETC.
3 DAGES KURSUS 3. 4. & 5. MAJ
fredag kl. 18.30 – 21.00 lør- og søndag kl. 10.00 – 15.30
Pris: 2.000 kr.
Ledige pladser

 

Foråret er foranderlighedens tid. Vildt lys, varme og kolde dage, så vi ser hvor weekenden fører hos hen. Men det gennemgående er, at vi skal arbejde med himmel, hav og den vidunderlige natur på Tåsinge som inspiration til landskabsmalerier, store og små. Vi skal se på himlen og lyset, der skifter over Øhavet. Alt afhænger af vejret – aftales nærmere, når vi mødes. Du får grundig indføring i både farveperspektiv og størrelsesperspektiv, vi snakker farver, og en masse andre ting, mens du maler, for det er et “lær mens du gør kursus”
Du kan bruge, hvilket som helst materiale, du er tryg ved – akryl, akvarel, pastelkridt etc.