WEEKEND OG KORTE KURSER FORÅR 2022

Jeg er simpelthen utrolig stolt af at kunne fremlægge et så fantastisk
program for efteråret 2021 og foråret 2022 –
Det er med nogle af de bedste nutidige danske kunstnere og undervisere –
Så gå på opdagelse – bliv inspireret – og skynd dig at melde til ..
for pludselig er der udsolgt.

De rareste hilsner Mai-Britt Schultz

DU KAN HENTE EN KALENDER MED ALLE KURSER PÅ HER

LÆR AT LAVE SKITSER /FORARBEJDER – MED MAI-BRITT SCHULTZ
WEEKENDKURSUS – 15. & 16. januar
lørdag og søndag kl. 10.00 – 15.30 Pris: 1.800 kr.

At lave en skitse, og tænke sig om, inden man begynder på et maleri, hvad enten det er malet med det ene eller det andet materiale. Skitser og forarbejder kan redde dig fra voldsomt mange problemer senere i maleriet. Vi skal her arbejde med farver, komposition, valørværdier, og alle de andre ting, som er grundlaget for maleri.
Vi arbejder udelukkende på papir, og skaber solide grundlag for fremtidige malerier. Desuden skal vi snakke inspiration, hvordan man kan vække sin malerlyst og få mere dynamik ind ens malerglæde.

LANDSKABSKURSUS MED CAMILLA WEST
TRE DAGES WEEKENDKURSUS 21, 22. & 23. januar
FREDAG FRA 19 TIL 21
LØRDAG OG SØNDAG kl. 10 – 16
Pris: 2.000 kr.

Det enkle landskab
Landskabet har en rytme, en dynamik, som i sin reneste form er enkel og alligevel sært dragende. Du lærer noget om det at se og fange landskabet i sin enkleste form.
Få formår, at få dette ned på et lærred som den internationalt kendte sydfynske maler Camilla West, som også er en meget inspirerende underviser.
Se mere om Camilla West her: HER
Eller på FACEBOOK: HER

VINTERLANDSKABS KURSUS MED MAI-BRITT SCHULTZ
TRE DAGES WEEKENDKURSUS

28. 29. og 30. JANUAR FREDAG FRA 19 TIL 21
LØRDAG OG SØNDAG kl. 10.00 – 15.30
Pris: 2.000 kr.

Tre dages intensivt landskabskursus, hvor vi tager udgangspunkt i den smukke natur i Øhavet.  Kurset er både for akryl, olie, akvarel og pastel malere. For her er det farverne og dybden i billederne der er i højsædet – Dette er et “lær, mens du gør” kursus med mange timers maleri –  Er vejret til det, tager vi ud og laver hurtige skitser og samler indtryk, hvorefter vi arbejder ud fra fotografier ..
Lørdag er du velkommen til at blive og male til ca. kl. 21

FANG LYSET I AKVAREL
WEEKENDKURSUS MED ERIK REINERT
12. og 13. Februar kl. 10.00 – 15.30
PRIS 1.800 kr

Erik er en tilbagevendende gæstelærer, for han er så vildt inspirerende !! Impressionisterne begyndte jagten på lyset. For hvordan får man en farve til at lyse, hvordan fanger man det flygtigste? På dette kursus vil du sammen med den superdygtige og inspirerende Erik Reinert, få nogle af svarerne. Du kommer til at se akvarel på en ny og dybt inspirerende måde, i en dynamisk leg med former, flader, lys og skygge. Du skal helst have malet lidt akvarel i forvejen, for kurset handler mest om at male og se, og mindre om selve materialekendskabet.
Du kan se mere om Erik på hans hjemmeside HER Eller på Instagram

FARVER PÅ PAPIR – MED MAI-BRITT SCHULTZ
WEEKENDKURSUS 19. & 20.februar
lørdag og søndag kl. 10.00 – 15.30 Pris: 1.800 kr.

Der er en hel verden af materialer, de fleste af os ikke bruger –
Nogle af dem er kridt og farveblyanter – Farve i fast form
Det kan være i form af tørpasteller, akvarelkridt, oliekridt, farveblyanter af alle slags ..
Kombineret med akvarel eller akryl giver de nye muligheder og skaber nye veje.
Du kommer til at prøve en masse, og arbejde med materialerne på tværs af hinanden
Hvilket ofte giver ny inspiration til nye måder at se sine malerier.
Kurset er inkl. at prøve en masse forskellige materialer. Inden du køber noget du aldrig før brugt, men også en mulighed for at få gode tips til de ting, du har liggende i skuffer og skabe, i form af gaver, eller gaver til dig selv ;o)

EKSPRESSIVT ABSTRAKT MED LARS KRISTIAN HANSEN
WEEKENDKURSUS 26. og 27. OKTOBER kl. 10.00 – 16.00
Pris: 2.200 kr. minimum 8 deltagere max. 12

Jeg har lokket den super spændende og gode maler Lars Kristian Hansen til at holde et af sine sjældne weekend kursus i ekspressivt maleri -og udtryk. Han er en af de bedste danske malere indenfor dette felt, så maler du abstrakt, eller har en drømt om det – så er det her kursus en sjælden gave.

Lars beskriver selv kurset som et værksted, hvor der eksperimenteres mellem øvelser og leg og arbejde med maleriets virkemidler, opbygning, form, farveværdier, komposition, samt hvad vi hver har at give vores maleri.
Det bliver et kort intensivt kursus som kan give inspiration og afsæt i forhold til udvikling af dit eget håndelag og udtryk.
Programmet veksler mellem: Fælles oplæg med undervisning, inspiration, demonstration, øvelser, diskussion, samt individuel vejledning og eget arbejde.
Du kan se meget mere om hans spændende arbejde her.
http://larskhansen.dk/

AKVAREL FOR BEGYNDERE ELLER LETØVEDE
WEEKENDKURSUS MED MAI-BRITT SCHULTZ
5. og 6. MARTS LØRDAG OG SØNDAG kl. 10.00 – 16.00
Pris: 1.800 kr.

Et sted skal man jo begynde. Er du tiltrukket af akvarel, men aner du ikke, hvordan du kommer i gang, eller har du malet lidt selv derhjemme. Så er det her kursus lige noget for dig, Vi laver enkle øvelser, høre en masse om alle de begreber der flyver rundt, så som afmaskning, tabte og fundne kanter, og hvad er forskellen på de forskellige farver, pensler etc. Hvordan blander man, og hvad med det hvide …
Jeg kan sagtens selv huske, hvor svært det var at orienterer sig i den jungle, så vi begynder helt simpelt, og alt efter hvordan det går, bliver vi dristigere og dristigere på de to dage.

MODERNE AKRYL MALERI MED METTE RISHØJ
Eksperimenterende maleri / Motiver og kontraster
WEEKENDKURSUS 12. og 13. marts kl. 10.00 – 15.30
PRIS 1.800 kr

Jeg har før haft denne spændende maler som gæstelærer, og jeg er sikker på, at hun vil sparke dig i gang med nye anderledes malemåder og motiver. Du kommer til at arbejde med foto projicering på lærred, med fokus på at vælge og fravælge dele af motivet, evt. med flere motiver oven i hinanden. Vi skal arbejde med kontrast- og struktur og afdækning m bl.a. malertape. Du vil lære hvad felter og arbejdet med lag kan gøre ved dine værker. I
Du kan se mere om Mette Rishøj på hendes hjemmeside: https://metterishoj.dk/

INTENSIVT WEEKENDTEGNEKURSUS – MED MAI-BRITT SCHULTZ
TRE DAGES WEEKENDKURSUS
18.19. og 21. MARTS FREDAG FRA 19 TIL 21
LØRDAG OG SØNDAG kl. 10.00 – 16.00
Pris: 2.000 kr..

At tegne er noget vi alle kunne engang .. lige indtil det skulle ligne –
De fleste holder op med at tegne, når de finder ud af, det er betydeligt nemmere at
skrive K O – end tegne en ko, så andre genkender den, eller så den ligner en ko.. bagfra, der ligger ned og gumler. Her skal vi gennemgå alle de klassiske tegnebegreber. Konturer, slagskygger, selvskygge, højlys, skraveringer, perspektiviske forkortelser og
helt enkelt tegne en masse. Vi arbejder udelukkende i sort/hvid – men med flere forskellige tegneredskaber. Og ikke kun fordi det skal ligne, men også så der kommer dynamik ind i tegningen, at det bliver mere end blot en registrering af en udsigt, en genstand etc. Vi ser på andres tegninger og snakker om hvorfor de er gode.
Du kan få udbytte af kurset hvad enten du er nybegynder, eller de har tegnet i nogle år.
For det er en blanding af fælles undervisning og helt individuelle opgaver.

DET STORE I DET SMÅ SE OG MAL VERDEN PÅ NY
TRE DAGES WEEKENDKURSUS MED JACOB HOFF
25. 26. og 27. MARTS FREDAG FRA 19 TIL 21
LØRDAG OG SØNDAG kl. 10.00 – 16.00
Pris: 2.000 kr.

Jacob er en spændende yngre maler, der arbejder med hverdagens små farvemirakler.
På kurset skal du lære at se og finde hverdagens motiver og se det store i det små. Du arbejder med motivsøger og finder interessante billedmuligheder på steder, hvor du måske mindst ventede det. Med små blyants- og malede skitser arbejder du dig ind på motivernes kompositoriske og farvemæssige potentiale, inden vi realiserer dem i et færdigt maleri.

HIMMEL OG HAV – MED MAI-BRITT SCHULTZ
TRE DAGES WEEKENDKURSUS – AKRYL, AKVAREL OG PASTEL
1. & 2. & 3. APRIL
fredag kl. 18.30 – 21.00 lørdag og søndag kl. 10.00 – 15.30
Pris: 2.000 kr.

På dette malerkursus bruger vi den vidunderlige natur på Tåsinge som inspiration til landskabsmalerier, store og små. Vi skal male de små havne , himlen og lyset, der skifter over Øhavet. Alt afhænger af vejret – det aftales nærmere, når vi mødes. Du kan bruge, hvilket som helst materiale, du er tryg ved – akryl, akvarel, pastelkridt etc. Fredag aften snakker vi om motivvalg og årstidens farver og udtryk. Og hele weekenden maler vi – både inde og ude – kommer selvfølgelig an på vejret. Vi skal ud og samle inspiration, fotograferer og få farver og landskabet ned på lærredet eller papiret.

PASSION – MED MAI-BRITT SCHULTZ
TRE DAGES PASSIONERET WEEKENDKURSUS 
8. & 9. & 10. APRIL
fredag kl. 18.30 – 21.00 lørdag og søndag kl. 10.00 – 15.30

Kurset ligger i weekenden op til påskeugen, der er så fyldt af fortællinger om de dybe menneskelige følelser. Så her skal vi male følelser, fortællinger, og malerier med udgangspunkt i den kristne ikonografi, overleveringer og fortællingerne om henrettelser, genopstandelse og skyld og tvivl.
Vi skal arbejde med patos, mirakler, lys og mørke. Se og tale om malerier af mirakler – fra Arne Hauge Sørensen til Tintoretto – Høre nogle af de store korværker og arbejde til musik. Lade os opsluge og arbejde med de dybe følelser.
Du kan arbejde både naturalistisk og abstrakt.

ABSTRAKT LANDSKAB I AKRYL – MED MAI-BRITT SCHULTZ
TRE DAGES WEEKENDKURSUS 22. & 23. & 24. april
fredag kl. 18.30 – 21.00 lørdag og søndag kl. 10.00 – 15.30
Pris: 2.000 kr.

Abstraktioner er interessante, for hvordan får man maling til at ligne et maleri?
På det her kursus skal vi arbejde med at finde mønstre og former i naturen, som vi bruger til at skabe malerier, med en fortælling om det sete og oplevede.
Vi ser på billeder, og snakker om hvad der virker i abstrakte malerier, og hvordan du kan bruge hverdagen som inspiration til at male. Vi kommer til at arbejde både i store og små formater, og det er et ”lær, mens du gør” malekursus, så du kommer til at male rigtig meget selv.
Fredag aften snakker vi om motivvalg og farver og udtryk, og du får etableret din malerplads, så vi er klar til at gå på maleriet lørdag og søndag.

Når der er nok tilmeldte, som hovedregel seks – betaler du 500 kr. i depositum.
Det betyder så også, at jeg garanterer kurset bliver til noget,
Resten betales umiddelbart før eller på kurset. Depositum tilbagebetales ikke, men kan overdrages.

Du kan altid arbejde i malersalen til kl. 22 om lørdagen. Du medbringer selv materialer, hvor intet andet er nævnt –
Alle kurserne er inkl. kaffe, te etc.